Danish(DK)

Virksomheds profil

 

M&M Productions er et uafhængigt produktionsselskab, som producerer Spillefilm, TV-film/serier, Kortfilm- og Dokumentarfilm.

I 1995 blev M&M Productions grundlagt af Tivi Magnusson og sønnen Kim Magnusson. M&M drives idag af direktør Tivi Magnusson.
På daglig basis har produktionsselskabet et tæt samarbejde med forskellige instruktører og manuskriptforfattere, hvor erfarne folk arbejder sammen med nye talentfulde mennesker. Det er M&M´s ambition at holde denne konstellation, for at fremme den professionelle kreativitet.

M&M har produceret en lang række Spillefilm og Kortfilm, hvoraf flere har modtaget mange både nationale og internationale udmærkelser og priser, såsom Oscar, Emmy, Berlinale, Robert og et utal af andre landes priser og statuetter. Alene i forbindelse med selskabets Kortfilmsproduktioner er det blandt andet blevet til seks Oscar® nomineringer, hvoraf tre af filmene har modtaget den eftertragtede Oscar statuette.

M&M er et af Danmarks mest skabende produktionsselskaber, og har desuden stået for Familiefilm succeserne som MONSTERJÆGERNE, TEMPELRIDDERNES SKAT 1-2-3, FRODE OG ALLE DE ANDRE RØDDER, og action/komediefilm succeserne BLINKENDE LYGTER, ADAMS ÆBLER, DE GRØNNE SLAGTERE OG VED VERDENS ENDE.

Det er M&M´s primære mål at lave spændende og udfordrende film af høj kvalitet, der fokuserer på en god og stærk historie til det størst mulige publikum.